Pink og seriøst

“Ser DU det?!?” 

  
Ja, jeg ser Real Housewives from Beverly Hills! Ja, jeg vil have hele serien på DVD! Jeg elsker den!  Og jeg er stærk nok til at være stolt over, at jeg gør det.

“What?”
Ja, sådan reagerede jeg for nu snart 4 år siden, da jeg hørt coach Inge Bak anbefale, at jeg skulle bruge tid på at se en Lisa Aybikie I den (dengang) nye tv-serie Danske Hollywoodfruer. Efter mere end 10 år på karrieretoppen havde jeg tabt det hele og kunne ikke få vendt bøtten igen. Før blev alt, hvad jeg rørte ved, til guld - nu mødte jeg pludselig kun modgang og negative kommentarer hele vejen igennem. Derfor havde jeg investeret min sidste sparpenge I et møgdyrt kursus hos Inge Bak.

Så du kan nok forestille dig, at jeg måtte bide mig selv hårdt i tungen for at ikke råbe: Mener du det der seriøst? Hvad er det for et latterligt kursus, jeg har meldt mig til?  Hvad skal jeg bruge en skabagtig tv-blondine som Lisa Aybike til?

Well. Inge Bak har specialiseret sig i lederkursus målrettet kvinder, der vil skabe forandring og resultat ved at bruge sine personlige kompetencer. Og ikke kun de faglige.

Inge fortalte, at netop denne Hollywoodfrue var meget bevidst om, hvad det var godt for hende, at hun var rigtig god til at koble af og “fylde sig op” via sin femininitet, så hun igen og igen kunne yde sit bedste. Og bevidsthed om "hvad der er godt for mig", er netop nøglen til at holde sig på toppen. Man skal fylde sig op for at kunne give. Det skal man som menneske, som husmor, som kvindelig leder.

Jeg havde egentlig aldrig før i mit liv for alvor tænkt på "hvad der er godt for mig". På det tidspunkt  vidste jeg ikke engang, hvem jeg var. Jeg havde hele mit liv haft megatravlt med at bevise, at jeg var god nok. Allerede som barn under Francos diktatur, hvor samfund var upstairs og downstairs. Jeg hørte dog til den "heldige" nye generation, som fik de muligheder, som det nye demokrati bragte til os i arbejdsklassen, og vi arbejdsklassebørn havde en vigtig opgave: vi skulle bevise, at social arv er bullshit, og at hvis man bare får de samme “chancer”, har man samme muligheder. Vi var ikke genetiske dumme.

Jeg klarede det til UG. Kunne både skrive og læse på fransk og spansk, da jeg var 5 år, og blev belønnet med at blive optaget i eliten i klassen. Sådan da. Jeg betalte ogsaa en høj pris for det - jeg hørte nemlig ikke til nogen steder. Blev mobbet som arbejderbarn af "de rige" og mobbet som " rig møgunge" af arbejderbørnene. Heldigvis har jeg gode sociale evner, og det lykkedes mig at få dem til at falde til ro - og jeg blev meget populær hos begge.

Da jeg blev teenager, skulle jeg mest af alt leve op til min mor. Selvom jeg ofte fik topkarakterer, var mine kusiner eller min mors bedste veninders døtre ALTID bedre. Selvom folk syntes, at jeg med mit lidt anderledes udseende var en smuk pige, valgte min mor kun at fokusere på, at jeg havde fregner (hvilket på ingen made var godt) - og selvfølgelig var mine kusiner og hendes veninders døtre pænere end mig.  

Her i Danmark skulle jeg leve op til min første mand, som skulle bevise, at selvom hans kæreste var ikke dansker, så hun var en god pige. Hun skulle ikke betragtes som en fremmedarbejder. CV’et var i orden, du!

Jeg var nemlig dygtig. Gjorde hurtigt karriere og faldt hurtigt til. Evner jeg havde bragt med mig fra Spanien. Og jo mere jeg opnåede i andres øjne, jo mere “du er god nok”- bemærkninger fik jeg, jo bedre integreret og elsket følte jeg mig.

Efter kun knap 5 år i Danmark havde jeg udgivet indlæg i forskellige danske aviser og faglige blade, jeg blev betalt for at holde foredrag om integration, jeg havde et job i Indenrigsministeriet (som ikke var som rengøringsdame), og jeg havde lige åbnet min egen virksomhed med stor succes. Og lige som i min bardomstid i Spanien, blev jeg "belønnet" her i Danmark. Jeg blev fx inviteret til middag hos en af min eksmands bedste venner, som var greve! Tænk, at spanske Maria Gonzalez, datter af en elektriker og en husmor, pludselig sad som æregæst hos en greve, som oven i købet holdt en tale til mig under middagen:

Kære Maria, jeg må sige, at du har gjort det godt her i Danmark. Jeg har fulgt din karriere, og nu efter at have set dit navn i masser gode medier, kan jeg sige at, NU får du lov til at blive en af vores venner....

Hele bordet bifaldt med imponerede wauws og støttebemærkninger, og “jo, sådan en succesudlænding passede virkelig meget godt i gruppen”. Var jeg ikke "heldig", at af alle danskere, jeg kunne have mødt på en ferie i Murcia, mødte jeg en, som hørte til den rigtige klike?

Med mit høfligste kyniske smil og med gode men kyniske manerer (som jeg havde lært fra deres eget klasse i min barndom), takkede jeg alle for deres fine ord og tanker om mig - og jeg kanaliserede al min sårbarhed ud I det, jeg altid har været en mester til: Karriere!

Min virksomhed gik det strålende med. En ren gazelleforretning. Min restaurant blev et totalt IN- sted, og jeg og mit sted fik konstant rosende ord med på vejen i medierne.

Jeg gav den hele armen i 10 år - og så skete det. Da finanskrisen kom, kæmpede jeg først som en vanvittig, men til sidst kunne jeg ikke yde/kæmpe mere. Det var slut. Og jeg var så udmattet, at jeg nærmest var ligeglad, med min forretning og med mig selv. Jeg kunne ikke engang tænke på, på hvad skulle jeg have på, eller hvordan jeg skulle klippes – og min  elskede “flugtvej”, det intellektuelle, orkede jeg heller ikke at dyrke. Jeg var fuldstændigt tømt.

Jeg blev en slags robot. Jeg overlevede den ene dag efter den anden, men registrerede intet i mit hovedet. Det var ligesom at se livet fare forbi – som en film, jeg ikke selv var skuespiller i. Og jeg var for første gang i mit liv var jeg totalt ligeglad med, hvad andre tænkte.

Det tog mig 40 år at kunne sætte ord på den proces, jeg har beskrevet her. Og hvor mærkeligt det end lyder, var det hende blondinen fra Hollywoodhalløjet, der hjalp mig på vej. For nu mærker jeg efter, hvad JEG har brug for.

Min rejse som MIG, MARIA, er begyndt og langt fra færdig endnu. Jeg skal blive bedre til at acceptere min egen sårbarhed, for jeg er blevet et rigtig tudefjæs. Bare nu, mens jeg skriver dette indlæg, tuder jeg.

Og helt ærligt… mens jeg hos parfumeri Charlotte Bonnén pakkede en julegave ind for et par år tilbage, kommenterede kunden: “Nej, hvor pakker du den pænt ind, hvor er du god!”  - og så begyndte jeg at tude.Jeg tudede, fordi jeg pludselig huskede,hvordan jeg som lille pige legede, at jeg havde en butik og lavede små pakker. Og når jeg laver brudemakeup? Jeg tuder mere end bruden, når jeg ser, hvor glade og taknemmelige brud og mor bliver, fordi man har bidraget til at gøre deres dag god. Det tudeanfald er heldigvis det nemmeste at redde. Brylluper holdes ofte på landet og i naturen, så jeg siger bare, at jeg har bare en meget kraftigt pollenallergi ;-)

Takket være Lisa Aybike og alle de andre Hollywooddamer husker jeg mere og mere, hvordan jeg var, og hvad gøre mig glad. Og hvor jeg får den gode energi fra. Takket være disse damer og mange andre, også mig selv, har jeg lært at man behøver ikke være milliardær, berømt, raketforsker og, believe me, komme fra den "rigtige familie" for at gøre en forskel.  Det er klart, at nogen har bedre "hjælp" end andre. Men ALLE kan gøre en forskel.

Gør en forskel

Nu kommer julen snart, og der er mange muligheder for at gøre en forskel for en smule penge. Jeg hjælper selv organisationer, der hjælper børn med mobning og selvværd. Jeg støtter derfor Julemærkehjemmet. Man kan købe både papirjulemærker og e-julemærker. Staten har fjernet en meget stor dele af støtten til projektet, og derfor har de brug for vores hjælp.

Julen er også tid til gaver. Man kan også gøre en forskel ved at købe produkter fra personer, som gør en forskel. Derfor tillade jeg mig at anbefale:

Bøger?

Lisa Aybikes bog “Fra Ålborg to Hollywood”.

Parfumer og luksus hudplejeprodukter?
Glem den ene krone, du får i Matas på dit Club Mataskort. Støt hellere fx  parfumeri Charlotte Bonnén eller din lokale parfumeri. Her får du også vareprøver og rabatkuponer med hjem, og du støtter de små iværksættere, der har ofte et bedre arbejdsmiljø end de store butikker.

Makeup til dig selv?
Vil du slippe din indre Hollywooddiva løs via makeuppen? Fin lyserød emballage og penselsæt a la bedste Lise Vanderpump stil kan du få med Signify me unlimited by Gitte. Hun er en af de bedste makeup-artister i Danmark. Hun har arbejdet backstage med Galliano for Christian Dior. Hun har været min mentor, og det er hende, der lærte mig teknikken “lifting med pensel”, i stedet for med kniv. Hendes produkter er uden talkum, parabener, parfume og alt det der andet, vi gerne vil undgå.

Et gavekort?
Du kan give et gavekort til hver enkelt af mine ydelser - både styling og makeup. Se ydelserne på min hjemmeside www.maria-gonzalez.dk. 

For at købe en gavekort skal du sende mig en mail på styling@maria-gonzalez.dk, og du får 50% rabat på garderobetjek, stylesession, og shopping-tur ydelser, hvis du køber gavekortet inden den 20. december 2013.

Maria Gonzalez

Og ingen blog uden gratis give aways til læsere.

Denne omgang en gave fra mig selv. Min e-bog om tapas fra min tid før min coaching :-) 

For at deltage i konkurrencen skal du bare dele denne indlæg på facebook.

Håber at I har fundet indlægget interessant og har fået stof til eftertanke. I er mere end velkomme til at lægge jeres eget kommentar her på siden, mens jeg arbejde videre til januar overskrift: Golddigers

　

Sushi i hjertet og appelsinhud på lårene

Food stylist: Maria Gonzalez
Fotograf; Peter Jeppe Jørgensen Stallknecht

Jeg elsker sushi. Vi har haft en langt og inderligt forhold, og vi er IKKE gået fra hinanden. Vi holder bare en pause.

Jeg blev introduceret for sushi for 20 år siden og faldt pladask for det. Det så godt ud, var super trendy og osede af sundhed.

Selvom sushi og jeg holder os lidt fra hinanden i øjeblikket, er jeg er stadig vild med det, og sushi vil altid have en særlig plads i mit hjerte.

Food stylist: Maria Gonzalez
Fotograf; Peter Jeppe Jørgensen Stallknecht

 
 

Vores forhold begyndte på Sushitarian i Gothersgade for 2 årtier siden. Det var Danmarks første California style-sushi - et ægte trend-sætter koncept med gode anmeldelser - og jeg var stolt af at være med. Sushi, kendisser og fashion har altid været strålende makkere, og det var faktisk via Sushitarian, at min første interesse for fashion og styling blev vakt.

Her mødtes Danmarks jetset og internationale celebrities, luftede deres skønhed, kom hinanden ved og fik en gang sushi som afslutning på dagen. Og jeg mængede mig pludselig med folk som Aqua Lene, Joaquim Phoenix, og den altid elegante grevinde Cath Danneskiold-Samsøe. Ja, og for at det ikke skal være løgn, blev jeg inviteret til privatfest i Eric Claptons suite hos D´Angleterre!

Som det hele tiden havde været min plan, forlod jeg Sushitarian for at blive selvstændig og havde i mange år travlt med mine egen restaurant. Da tingene vendte, og jeg igen skulle være lønmodtager, blev jeg tilbudt at komme tilbage og bestyre Sushitarian For udover en solid brancheerfaring havde jeg siden jeg var der sidst fået en solid fod plantet i fashionverdenen via styling. Tænk at få lov til at dyrke to af mine største passioner, mad og fashion, på én gang!

Det var ledelsens største ønske af at få den ”gamle” stemning tilbage. De ville have modellerne og ”dagens kendte” ind i restauranten igen – Sushitarian skulle være hipt.

Jeg var lykkelig. Fik lov til at sammensætte et fantastisk team, skulle prøve mig som indretnings-stylist og lave en make-over på stedet med et budget på … 0,00 kr,- og en deadline på 2 dage. Og jeg nåede det!

Tatami-rum før

Tatami-rum efter

 "Gamle" rygere afdeling før 

 

 

 "Gamle" rygere afdeling efter

 

Og allerede 7 dage efter fik jeg mit eget celebrity moment, da Se og Hør ville tage billeder af mig sammen med den danske Hollywoodfrue Lisa Aybike Kir, som åbnede eventen ”Girls Night Out”.

Det kørte bare derudaf.

Men sushi backstage var ændret I de sidste 10 år.

Fra smart food til fast food. De traditionelle japanske ”chefs” var forsvundet fra køkkenerne, og den nye generation af sushi-kokke brugte sukker til kogning af ris, for at få klisteriet.

Sushien smagt en lille smule anderledes, men stadigvæk fantastisk, og da det kun var mig, der kunne smage denne forskel (på grund af sukker) ændrede jeg ikke på metoden. Jeg spiste sushi næste hver dag i den klare overbevisning, at det var godt for mig. Mit hår, mine negle og min hud så fantastisk ud. Jeg var med igen!

Jeg elskede mit job hos Sushitarian, som var det mit eget sted – og så tjente jeg oven i købet bedre penge end som selvstændigt, havde et fantastisk team og fri adgang til sushi som daglig kost. Hvad mere kunne jeg ønske mig?

Well… Efter et halvt år på jobbet begyndte jeg at føle mig meget træt, havde svært ved at koncentrere mig og følte trang til starte dagen med tebirkes med remonce eller chokoladecroissanter til morgenmad og fortsætte den med cola og kager. Jeg følte mig deprimeret, og syntes at jeg tog på på mave og i ”ridebuks”-området.

Når jeg klagede mig til mine veninder, havde alle en god forklaring på min tilstand:

Restaurationsbranchen er for hård, en arbejdsuge på mindst 60 timer er for meget, du er ikke 20 år længere, du VIL bare ”finde fem fejl” ved dig selv, du har stress, alderen plager dig, du ser bare for mange magre modeller etc.etc.

Og alle havde ret – men at mit tøj var blevet strammere, kunne jeg stadig ikke løbe fra.  Min kæreste indrømmede, at han brugte et vaskeprogram med højere temperatur end jeg. Hvad bider han sig inde? Han har ødelagt alt mit tøj!

Sandhedens time

En dag skulle jeg i Det Kongelige Teater, og ups! Mit ”kongelige” outfit var også blev strammere. Og det vaskes ikke i vaskemaskine….
Spejltur. Og …Nej, nej, nej!!!!! 40+ og min ungdoms bekæmpede appelsinhud var tilbage.

De kloge siger, at de ”issues” man har i 20’erne, kan man arbejde på plads med en måneds intensiv træning, men at det tager længere tid, når man er 40+. Det kan jeg kun bekræfte. Det taget meget længe tid….

Men helt ærligt. Hvordan kunne jeg få appelsinhud, når jeg kun spiste sushi? Intet fedt!

Jeg har forsøgt at få en faglig/videnskabelig forklaring til jer om min erfaring med sushi, men alle eksperter har valgt at svar noget a la miso-suppe er fyldt med proteiner, den er meget sundt. Men jeg spiste sushi, ikke misosuppe. Så her får I min egen forklaring efter længere tids intensiv googling.

Hvidt og sødt

Det viser sig, at hvide ris og hvidt sukker er en ren kulhydratbombe af de dårlig kulhydrater, dvs dem med meget højt indhold af Glykæmisk Indeks (GI).

Det glykæmiske indeks er et system, der beskriver hvilken koncentration af glukose (sukker), der får dit blodsukker til at stige efter indtagelsen af en bestemt type føde.

Højt GI kan give overvægt
Madvarer, som rangeres med højt glykæmisk indeks (GI), er mad, der hurtigt bliver omdannet til glukose (blodsukker). Fordi der optages meget glukose hurtigt, så opstår der overskud på glukose, og det bliver hurtigt omdannet til fedt i fedtdepoterne (derfor appelsinhud på lår) til energireserve. Og faktisk kan dette på længere sigt føre til overvægt og type 2-diabetes.

Temperatur ændrer GI

Det glykæmiske indeks i en fødevare kan variere i forhold til tilberedning og temperatur. Generelt stiger GI, jo mere der raffineres, tørres, tilberedes og opvarmes. Og man koger netop hvide ris med hvidt sukker.

Godt, at misosuppen have mange proteiner – men det kan mine bulede fedtdepoter på lår altså ikke bruge til noget ;-)

Men nu når skaden er sket, så lad os gå til appelsinhud kuren-dele af indlægget.

Jeg har kæmpet mod den, fra jeg var 18 og begyndte at holde den nede, og derfor kender jeg alle myter og den reelle sandhed om, hvordan du fjerner appelsinhud.

Det kedelige: Det er kostbart og et fuldtidsprojekt at bekæmpe appelsinhud. De sædvanlige 10 gange behandling, som vi ser i reklamerne, er slet ikke nok. Lige meget hvor avanceret systemet er. Det skal du huske at have i baghovedet, når du lægger budget for bekæmpelsen.

Det er kostbart at modarbejde appelsinhud, fordi appelsinhud skal bekæmpes på alle fronter. Der skal mere end træning og kost til. Du skal investere i produkter som du smører dig i hver dag, og helst både dag og aften, og din hjemmepleje skal kombineres med professionel behandling hos kosmetologer.

Tro mig, hvis du ikke gå i gang med et fuldt attak, vinder du ikke, og så er det penge ud ad vinduet.

Det gode: Hvis du er flittig og tænker på, hvad du spiser og drikker, vinder du. Og der er plads til en gang pommes frites, et glas vin og selv en cola en gang imellem.

Min egen appelsinhud panikbehandling som 40+

Motion: Bedste motion mod appelsinhud er efter min erfaring gammeldags vandaerobic og nu som 40+ skal kombineres med alle former for ”stram op”-hold. Men især vandaerobic er det vigtigste. Det er meget drænende, og den blide massage du får på lårene, mens du træner, er fantastisk. Desværre er der ikke så mange steder, man kan dyrke det mere, men i Vandkulturhuset ved DGI Byen og Skodborgs Kurhotel & spa tilbyder de det stadig.

Hjemmebehandling: Mit yndlingsprodukt til hjemmebrug er Lift Minceur Haute Definition fra Clarins. Der er mange andre gode produkter på markedet, men Clarins har en god konsistens, giver godt resultat og har en rimelig pris - og den kombination gør den til min favorit. Du kan mærke resultater ret hurtigt, og den geleagtige konsistens gør, at du ikke skal bruge 45 minutter på at lade den tørre ind i huden, inden du kan tage tøj på. Jeg anbefaler varmt, at du masserer dig med runde bevægelse med dine knoer. Og jo, det gør ondt – men det giver den bedste virkning.



Kosmetologbehandling - maskiner:
Der er mange avancerede futuristiske maskiner.
LPG, Vela Smooth og Eximia. Men min erfaring siger mig: Det allervigtigste er kosmetologen. Er kosmetologen ikke dygtig til at bruge maskinen, får du ikke nok ud af det. Og eftersom disse behandlinger altid koster flere tusind kroner, kan man hurtigt komme til at bruge mange flere penge, end resultatet er værd. Sjovt nok oplever jeg, at det faktisk altid er hos nybegynderne eller elever, man få mest ud af disse maskiner. De er stadig usikre på, om de gør det hele godt nok og kører derfor slavisk efter manualen. Så mærker man virkelig, at maskinen får fat de rigtige steder hele tiden. De ”rutinerede” kører desværre ofte bare op og ned af dine ben uden at tage fat på det samme måde. Min erfaring nu siger, at det bedste ved maskinerne er deres ultralyd og infrarød funktioner, som ”smelter” fedtdepoterne. Dvs. at man hurtigt går i gang, og at man mærker en hurtig forbedring.

Jeg valgte den sidste model: en Eximia-behandling.

Eximia behandlingen er en kombination af ultralyd, elektroporation og endolift (bindevævsmassage). Ultralyden spalter fedtcellen, mens elektroporation åbner cellemembranen, så fedtet kan sive ud af cellen. Eximia benytter sig af ultralydsbølgers evne til at nedbryde fedtceller og dybdegående bindevævsmassage til at opstramme huden samt transport af affaldsstoffer som fedt, væske mm. Det er netop kombinationen af lydbølger og dybdegående bindevævsmassage, der øger nedbrydningen og opløsningen af fedtdepoter, cellulite og væskeansamlinger.

For det bedste resultat anbefales et behandlingsforløb bestående af 10 gange med 2-3 dages mellemrum. Hver behandling tager mellem 1 time til 1½ afhængig af hvor stort et område, der skal strammes op. Det optimale udbytte opnås ved at resultatet efterfølgende holdes ved lige med ca. 1 månedlig behandling. Det er vigtigt, at man drikker rigeligt med vand efter hver behandling, så hele kroppen lettere kan transportere affaldsstofferne væk.

Jeg synes ikke, at det var pengene værd, for man skal komme mere end 10 gange - 15-20 gange i hvert fald – for at begyndt at se et ordentligt resultat, og så begynder man hurtigt at nærme sig prisen på en fedtsugning hos en plastikkirurg.

Efter at have kastet 8.000 kr. efter de første 10 ture hos Eximia, måtte jeg sande, at resultat ikke var som forventet. Det føltes som om, at jeg ”i dybden” kunne mærke en forbedring, men i overfladen var bulerne der stadigvæk. Jeg havde simpelthen ikke råd til at bruge flere tusind kroner på supplementbehandlinger, så jeg valgte i stedet at fortsætte forløbet med det manuelle alternativ. Jeg tog risikoen, og gik til Kosmetologskolen Art of Style ved Kongens Nytorv i København, hvor man som elevbehandling til kun 195 kr,- kan få en panyco cellulite og slankebehandling fra Medex, som både slanker og opstrammer huden.

Et klippekort til 10 ture koster 1.600 kr.- og det kunne jeg leve med. Og jeg var heldig! Fik en fantastisk elev som gav mig top behandling, og gik så meget op i det, at hun selv ændrede sit skema for at få det til at passe med mine bookinger. Det kalder jeg at gå op i sit arbejde! Derfor er jeg glad for at skolen har givet mig lov til at reklamere for den dygtige elev - hun hedder Daniella. Hun er først færdig til januar 2014, så hvis I vil repareres, kan I nå det. Jeg siger det bare: hun er iskold. Behandlingen gør ondt, man får blå mærker, og det er meget hårdt for kosmetologen, da hun bruger meget kræfter. Lige meget hvor meget du stønner, så bliver hun ved. De fedtdepoter skal knuses, og det kan du tro, at hun gør. 


Efter 3 gang var endeligt de største buler på lårerne væk.  

Behandlingen starter med en peeling, og derefter kommer bindevævsmassage med en olie, der varmer huden op. Jeg er ikke i tvivl, om at sætningen ”man skal lide for skønheden” kommer fra denne behandling. Så er turen kommet til 15 minutters body wrap med opstrammende og slankende effekt. Man får en maske på lårene, bliver pakket ind i film og slapper af under et tæppe. Så bliver masken vasket af, og man får panyco lotion på, som bliver klappet på huden. Behandlingen afsluttes med en creme mod appelsinhud eller en olie med opstrammede effekt eller slankende effekt. Dét bestemmer kosmetologen.

Du kan mærke fast hud med det samme, og dagen efter kan du mærke, at du er blevet ”gennembanket”.

Konklusion
Lige meget hvor meget cremer og maskiner hjælper, vil de sidste buler kun kunne fjernes med en god og desværre smertefuld manuel ”bindevævsmassage”. Der er stor forskel på en maskine og en hånd, der mærker. Maskinerne kniber meget, men manuelt massage knuser bedre, (og kan i øvrigt findes lange billigere).

Ved manuel bindevævsmassage er den kosmetolog, der masserer dig, selvfølgelig igen det vigtigste. Mange steder skal man vælge, foran lår eller bagved. Helt ærligt, hele lår på en gang for at netop aktivere det hele. Det er det, man skal gå efter, ellers virker det ikke efter hensigten. Jeg har prøvet andre bindevævsmassage behandlinger før, men denne panyco cellulite og slankebehandling fra Medex er simpelthen vinderen.
Og ondt tænkt: For de 8.000 kr,- fra Eximia kunne jeg har fået 50 panyco behandlinger.

Kost: Glem sodavand og sukker. Lige meget om det er Cola Zero. Brus og appelsinhud passer ikke godt sammen. I hvert fald hos mig. Tænk meget på, hvad du spiser. Og følg det gamle råd om, at man skal drikke vand mellem måltiderne, men ikke mens man spiser - for det er er sandt.

Og så vil jeg lige dele min egen suppe mod appelsinhud med jer. Før jeg begyndte i restaurationsbranchen, havde jeg den med i min termokande i stedet for kaffe. Og den hjalp. Nu har jeg en anden livsstil, men på min detox-dag, hvor jeg får lov til at være grim alene hjemme (du ved, morgenkåbe, masker, og sex & the city på dvd’en), lever jeg af denne fantastiske vanddrivende suppe.

2 l vand
2 porre - også det grønne dele i fine skiver
1 løg - i skiver eller hakket . Eget smag
2 gulerødder i små terninger
5-6 stilke bladselleri hakket
Lidt salt og peber
Man kan tilsætte kyllingebryst hvis man ønsker det

Alle ingredienser puttes i en gryde, og bringes til kog. Koges 15 minutter og suppen er klar.

For lige at binde en ende på det hele, vender jeg ganske kort tilbage til mit sushieventyr. Og mit nye motto omkring sushi er: Alt med måde. Der sker bestemt ikke noget ved, at man spiser sushi en gang imellem, men man skal ikke spise sushi hver dag. Og det vil jeg fastholde af mange grunde, ikke kun pga. de hvide ris og sukkerkogningen. Der er f.eks. også for mange E-numre i tang og dashi, og kæmperejer er ofte fyldt med kemi. Men fisken, dén er sund, og derfor vil jeg holde mig mest til sashimi fremover.

Med sashimi og mit anticelulliteprogram fik jeg faktisk mine gode lår tilbage i løbet af 3 måneders kamp.

Maria Gonzalez

Og ingen blog uden gratis give aways til læsere.

Denne omgang 2 gavekort a 500 kr,- til et af min favorit sushirestaurant, wabiwabi ved adressen Island Brygge 81b. Lækre sushi, god betjening, smuk indretning og en virkelig stilfuld gårdhave.
For at deltage i konkurrencen skal du bare dele dette indlæg på din Facebook-profil.

Jeg efterlyser stadigvæk vinderen af gavekortet til Rodial behandling hos Helle Thorup. Det er dig, Maria Skifter Laursen. Har sendt dig forskellige mails uden held. Du må gerne sende mig din adresse senest den 10. april 2013, ellers giver jeg gavekort videre til den næste.

Håber at I har fundet indlægget interessant og er klar til næste overskrift: Pink og seriøs